Græsplænen

August 23, 2007 – 4:13 pm

Gødskning

Det er vigtigt at græsplænen gødskes.

Der tilføres pr. 100m2

- 2-3 kg NPK (eks. v. 23-3-7) pr 100m2 sidst i marts.

- 1 – 1½ kg NPK eller Kalksalpeter midt i maj.

- 1 – 1½ kg NPK eller Kalksalpeter midt i juli.

- 1 – 1½ kg NPK eller Kalksalpeter sidst i september.

Det er bedst at gøde lige før en regnvejrs-periode, for at undgå svidninger.

 Kalkning

 

Plænen gives 25 kg kalk pr. 100 m2 i foråret. Mængden kan evt. sættes ned efter et til to år.

 Klipning
Den første klipning i foråret bør ikke være for lav. Start med en klippehøjde på ca. 4-6 cm de første 2-3 gange. Derefter kan klippehøjden reduceres til 3-4 cm. I tørkeperioder bør klippehøjden hæves igen til 4-6 cm. Man bør i den forbindelse altid tænke på at græsplanten skal have en nødvendig bladmasse for at udvikle et tilsvarende kraftigt rodnet.
I efteråret sættes klippehøjden igen op til 4-6 cm. Undgå at der forekommer hængende græs på plænen inden vinteren.
For kraftig bladmasse kan give anledning til svampeangreb i løbet af vinteren.
En god tommelfingerregel er at man aldrig bør klippe mere end en trediedel af bladlængden, dvs. 1-2 cm af bladspidserne ved hver klipning. Man bør ændre klipperetningen ved hver klipning for at få en så jævn klippet plæne som muligt. Det afklippede græs kan uden problemer blive liggende så længe der ikke er tale om større mængder.
Sørg for altid at plæneklipperens knive er skarpe og veljusterede.
 Topdressing

 

 

Plænen har gavn af at få tilført nyt voksemedie. Når græsset er i vækst kan tilføres en blanding af grovsand og kompost (”kommunekompost”). Der kan tilføres et lag på ca. 0,5 cm . Det er vigtigt at kornstørrelse på sandet ligger mellem 0.2 og 0,6 mm. Fordeles med slæbenet. eller bagsiden af riven.

 Forhold der fremmer mosdannelse er:

 

Milde og fugtige vintre.

Skygge på plænen.

Lavt reaktionstal i jorden.

Dårlige vækstbetingelser for græsset -  sparsom gødskning, sparsom klipning.

Post a Comment